Log på

Dyrskue 2012

Hjørring Dyrskue afholdes 22. og 23. juni.

Program Fredag

Program Lørdag


Priser
 
Voksne 
100 kr. for en dag
130 kr. for begge dage

Pensionister
50 kr. pr. dag.

Børn
til og med 14 år gratis.

 

Madbazar

Kom og oplev vores spændende madbazar.


Læs mere

Stemningsbilleder

Se masser af stemningsbilleder fra årets dyrskue.

Se billederne

Film

Se film fra Hjørring Dyrskue.


Se filmene

Akrobatik, hestevognsdressur og teater-heste til Hjørring Dyrskue 

Kan heste være skuespillere? Ja, og med stor succes. Cirkusstjernen Suzanne Berdino, der optræder i det store hesteshow på Hjørring Dyrskue fredag 17. juni, har i foråret optrådt med heste på Orionteatern i Stockholm, hvor de vakte stor opsigt – både på scenen og i den midlertidige hestefold midt i den svenske hovedstad. I Hjørring vil Suzanne Berdino vise cirkusdressur m.v., og om lørdagen holder hun en workshop for interesserede hesteejere, der vil træne cirkusdressur.

Akrobatik på hesteryg bliver der, når Voltigeklubben Thommysminde giver opvisning med syv gymnaster, der på skift og til tider flere ad gangen udfører øvelser på hestens ryg, mens den longeres rundt i ringen. Klubben er dansk mester og skal repræsentere Danmark ved EM i voltige.

Der er lagt op til heste-komik mellem en belgier og en lille bitte hest samt deres australske trænere, Tristan Tucker og Will Rogers. De vil senere i showet have urpremiere på et dressur-nummer med en frieserhoppe. Mere dressur, men nu med tospand for hestevogn bliver der i indslaget med Finn Qvist, danmarksmesteren fra 2008.

Det actionmæssige højdepunkt bliver mounted games, hvor rytterne i høj fart vil udføre en række vanskelige øvelser, bl.a. hoppe af og på hesten, samle ting op fra jorden og ride slalom.

Af hesteshowets øvrige indslag kan nævnes oldenborg-kvadrille, islænderopvisning og tovtrækning mellem belgier-hingst og et større antal stærke mænd og kvinder.

Et fast indslag i hesteshowet på Hjørring Dyrskue er en åbningsparade med præsentation af skuets bedste heste og de udstillede samlinger. Speaker Martin Bloch vil lede publikum kyndigt gennem paraden og det øvrige hesteshow.

I forbindelse med hesteshowet holdes et VIP-arrangement med spisning, foredrag af Suzanne Berdino og siddeplads på tribunen. VIP-billetter kan bestilles hos LandboNord. Hesteshowet i øvrigt er omfattet af entreen til dyrskuet – dog ikke hvis man forlader pladsen inden showet. Det er der heller ingen grund til, for inden hesteshowet arrangeres der en kæmpe grillfest på pladsen ved dommerkontoret. Kødkvægsudvalget har skåret 1200 lækre bøffer, som serveres med kartoffelsalat, grøn salat og brød – et lækkert måltid til en fornuftig pris.

Suzanne Berdino viser cirkusdressur med sine flotte heste, der netop har haft succes på et teater i Stockholm.

Yderligere oplysninger om hesteshowet hos Kathrine M. Jensen, tlf. 29 66 67 02, eller dyrskueansvarlig Karin M. Larsen, tlf. 21 49 27 42.

Publiceringsdato: 26-05-2011
Tilbage
Hjørring Dyrskue - Post: Erhvervsparken 1; 9700 Brønderslev - Adresse: Halvormindesvej 31, 9800 Hjørring - CVR:25049608 - Tlf: 96242424 - Email:   - Kontakt
Bliv sponsor
Bliv sponsor af HESTESHOWET
på Hjørring dyrskue.

Kontakt:

Formanden for hesteudvalget
Kathrine M. jensen.
9899 8286
kathrine.jensen@mail.dk

Dyrskueansvarlige
Karin M. Larsen
96242532
kml@landbonord.dk