
Årets tema er valgt, fordi der er sund fornuft i at fokusere på de ting, der kan forbedre bundlinjen her og nu. Det er vigtigt at tage et grundigt kig på de tiltag, der ofte med enkle midler kan styrke likviditeten, og give øget frihed i forhold til långivere og andre samarbejdspartnere. Det nytter ikke, at gå med hænderne i lommen og håbe på lavere rente på flekslånet eller en højere afregningspris på korn, kød eller mælk? Man skal ”smøge ærmerne op”, hvis man vil opnå noget. Med andre ord ”Pluk de lavthængende frugter”.
På dyrskuet i Hjørring kan du i LandboNords telt plukke de lavthængende frugter. Begrebet dækker over de poster på din bedrift, hvor en forholdsvis lille forbedring giver mulighed for et stort udbytte, og som derved hurtigt påvirker bundlinjen.
Når bundlinjen skal forbedres er der flere håndtag at dreje på
• Lavere omkostninger
• Højere effektivitet
• Større indtægter
• Produktion til første begrænsende faktor (f.eks. DE, staldkapacitet).
I LandboNord har vi valgt at når kundens bundlinje skal under lup af rådgivere så skal der på hvert besøg minimum tilknyttes én konsulent, der er ”ny” på bedriften, altså et eller to par ”nye øjne”. Det sikrer, at der også vil komme nye muligheder i spil, fordi de ting, der er kendte for dig og dine sædvanlige rådgivere, måske vil få en ”ny mand” til at undre sig.
I dyrskueteltet kan du få en ide om, hvilke tiltag vi kan hjælpe dig med at sætte i værk, og blandt andet få nogle gode fif til hvad du skal rette fokus mod på din bedrift. Niels Kristian Oien fra Hørby er en af de landmænd, som har fundet ekstra indtjening ved hjælp af Din Bundlinje NU! LandboNords rådgivere fandt sammen med Niels Kristian ca. 200.000 kroner på bedriften.
Har du lyst til at smøge ærmerne op sammen med os? Kig ind i LandboNords telt – så indleder vi jagten på de lavthængende frugter og forbedringer til Din Bundlinje NU!