Aktiviteter for skoleklasser

Alle skoleelever inviteres til at besøge Hjørring Dyrskue om fredagen. Sammen med Skolekontakten, Åbent Landbrug og 4H tilbyder LandboNord følgende aktiviteter:
For 0. klasse til og med 3. klasse:
Tema: Oplevelse og leg
Kom og besøg os sammen med 1 – 2 lærere/forældre. Oplev Dyrskuet og specielt de mange aktiviteter for børn både i Det Aktive Hjørne og hos 4H. I kan deltage i Skattejagten, som fører Jer rundt på hele Dyrskuet. Der er flotte gevinster til vinderne. |
For 4. klasse til og opefter tilbydes en guidet tur rundt på pladsen, hvor man i løbet af én time besøger fire forskellige udstillinger
|
Tema: Den nye fortælling. Vi vil gerne give Jer et indblik i det moderne landbrug og dets betydning for Jer og os. Ud over at møde landmanden(guiden) kan I her besøge mange af de erhverv, der leverer varer til og udfører arbejde for landmanden. Ligeledes kan I møde de er-hverv, der viderebearbejder landmandens produkter.
Guiden er som nævnt landmand og vil gerne svare på alle jeres spørgsmål. Før eller efter den guidede rundtur er I naturligvis meget velkomne til at gå rundt på dyrskuet på egen hånd.
Turen vil blive tilrettelagt efter klassetrin.
|
Det er også muligt for klassen + lærere at besøge Dyrskuet helt på egen hånd.
Alle får helt sikkert en dag fyldt med aktiviteter og nye, spændende oplevelser.
Når I er tilmeldt, kan klassen + 2 voksne få gratis adgang til Dyrskuepladsen, evt. ekstra voksne kan købe gæstebillet (50 kr./billet). Husk at anføre det ønskede antal gæstebilletter på vedlagte tilmelding.
I vil ca. 14 dage før Dyrskuet få tilsendt adgangsbilletten, som skal afleveres ved indgangen og I vil få en mere detaljeret information om netop jeres tur.
Alle tilmeldte klasser har mulighed for ca. 1 uge før Dyrskuet at få besøg af en landmand, som vil aflevere lidt information om landbrug og I har mulighed for at stille spørgsmål om dyrskue.
Tilmelding skal ske ved at sende denne tilmeldingsblanket til os.
Da der naturligvis er en grænse for, hvor mange vi har kapacitet til, gælder ”først til mølle” princippet. Vi vil gøre alt for, at alle tilmeldte kan komme i betragtning, men det er en
absolut forudsætning, at tilmeldingsfristen overholdes.
Yderligere information om dyrskuet kan hentes på vores hjemmeside: http://www.hjorringdyrskue.dk , der løbende vil blive opdateret med program og nyheder for Dyrskuedagene, eller I kan tage kontakt til undertegnede på tlf. 9624 2532 eller mail: kml@landbonord.dk.
Med venlig hilsen
LandboNord
Karin M. Larsen
Dyrskueansvarlig
Hjørring Dyrskue - Hjørringvej 94 - Adresse: Halvormindesvej 31, 9800 Hjørring - CVR:25049608 - 9800 Hjørring - Tlf: 96242424 - Email:
-
Kontakt