Hvert år får tusindvis af nordjyske skoleelever og lærere en spændende oplevelse på Hjørring Dyrskue takket være den store indsats som de frivillige landmænd i Skolekontakten i LandboNord udfører.

Specielle tilbud til skoler

Dyreskole - et tilbud hos vores dyreunger.

Et tilbud til klasser med interesse i at komme lidt tættere på nogle af vores landbrugsdyr og få et første kendskab til håndtering, pasning og pleje. Der er 7 klasser, der kan deltage i dette og det varer maks. En ½ time pr. klasse. Tilbuddet tilpasses årgangen.

Kom og prøv kræfter med kæphestesporten – workshop for alle klasser.

Kan du løbe elegant i dressur, kan du springe højt eller mestrer du ponygames med forskellige udfordringer og præcision. Kæphesteaktiviteter er for alvor blevet populære i Danmark.

Der er 5 klasser, der kan deltage i dette og det varer maks. én time pr. klasse. Tilbuddet tilpasses årgangen. Undervisningen forestås af Hjørring Rideklub.

Outdoor aktiviteter

I år kan I prøve kræfter med forskellige aktiviteter i naturen. Der er ti klasser, der kan deltage i disse workshops. De 5 af dem er henvendt til 1. til 2. klasse, og her kræver det aktiv deltagelse af lærerne.

Desuden er der en flok juniorjægere, som har gang i mange spændende udendørs aktiviteter og vil fortælle alle interesserede om de glæder, man har i naturen som jæger. Alt dette foregår i Outdoorområdet i pladsens vestlige område. Juniorjægerne er ikke en workshop.

 

Tilmelding til hhv. Dyreskole, Kæphestesport og naturaktiviteter sker ved bestilling af en billet, hvori dette tilbud er med. Der er meget begrænsede pladser, så har det interesse, skal I være hurtige. Den enkelte klasse skal kun tilmelde sig én workshop. Hvis der bestilles to, vil den ene af dem blive slettet.

 

Besøg i klassen forud for skuet af en landmand

Der er mulighed for at klassen kan få besøg af en landmand ca. 1 uge før dyrskuet.

Besøget bestilles i forbindelse med bestilling af billet til skuet. Her gælder også ”først til mølle”.

Du vil blive kontaktet af landmanden forud for besøget, så I kan lave en aftale om besøgstidspunkt.

Til besøget medbringer Landmanden en lille film om dyrskuet og vil fortælle om dansk landbrug generelt og I kan stille spørgsmål om landbrug og dyrskuet.

Hvis der er for mange, der melder til besøg af landmand, prioriteres dem der ikke har haft besøg tidligere.

Skattejagt

Tilbud til alle børn, hvor spørgsmålene bringer jer rundt på hele pladsen, hvor I kan møde

en masse dyr, store og små maskiner, fødevarer i Fødevareteltet, spændende aktiviteter hos 4H og Det Aktive Naturskue. Skattekortet ligger ved indgangene.

BEMÆRK!

Sidste frist for tilmelding, hvis I også ønsker besøg af en landmand før dyrskuet, er mandag den 6. maj 2024.

Sidste frist for tilmelding, hvis I blot ønsker adgang til skuet, er mandag d. 3. juni 2024.    

Bemærk!  For at alle kan få en rigtig god oplevelse af dyrskuebesøget, er det besluttet at indføre et loft på antal elever, der kan få gratis adgang.
Det er derfor Først-til-mølle-princippet, der gælder!

Har I spørgsmål, så kontakt os på tlf. 2121 2707 eller mail: jag@landbonord.dk.

Aktiviteter for børn

På Hjørring Dyrskue er der masser af aktiviteter for børnene. Udover, at børnene som regel elsker at komme helt tæt på de mange flotte dyr, så sørger Det Aktive Hjørne for, at børnene ikke kommer til at kede sig.

Læs mere

Masser af maskiner

Drages du af benzin og store motorer, så bliver der masser at fornøje sig med på de i alt næsten 33.000 m2, som maskinudstillingen fylder.

Læs mere

Kom helt tæt på de mange dyr

På Hjørring Dyrskue er der mulighed for at komme helt tæt på køer, heste, kyllinger, får, høns og mange flere.

Læs mere